Internationalt: Fælles budskab til den tyrkiske regering

Print Print
07-04-2017


Efter det mislykkede kup i Tyrkiet i juli 2016 erklærede den tyrkiske regering landet i undtagelsestilstand og vedtog en række nødlove, som har ført til voldsom underminering af menneskerettigheder og retssikkerhed.

Tusindvis af dommere, advokater og journalister er blevet arresteret, varetægtsfængslet eller afskediget alene for at passe deres arbejde – under anklage om støtte til terrororganisationer. Pressefriheden er sat under hårdt pres og masser af ngo’er er blevet lukket ned.

Advokatsammenslutninger har fået konfiskeret eller indefrosset deres midler. Advokatsamfundet er sammen med de øvrige medlemmer af CCBE, Den Europæiske Dommersammenslutning (EAJ) og Det Europæiske Journalistforbund (EFJ) medunderskriver på en pressemeddelelse målrettet den tyrkiske regering.

Læs pressemeddelelsen her.


Udskrift fra: http://www.advokatsamfundet.dk/Service/Nyheder/2017/Faelles budskab til den tyrkiske regering.aspx - d. 25-11-2017.
Ophavsretten tilhører Advokatsamfundet.
Informationerne må alene anvendes til eget ikke-kommercielt brug.